Jeg tror på, at vi som mennesker gør det bedste vi kan.
Og at vi opnår de bedste forudsætninger for gode relationer og samarbejde, hvis vi ser bag om den umiddelbare adfærd, når vi søger at forstå andre mennesker og os selv.

Jeg hedder Lena

Og jeg elsker at arbejde med mennesker. Både børn og voksne, fagpersoner og forældre.

Jeg er optaget af at skabe processer og møder, hvor der er plads til at blive set, mødt og forstået i det der er svært og jeg elsker at finde kreative veje til at støtte kontakt, samspil og forståelse.

For mig er forståelse forebyggende for mistrivsel, da selve ønsket om at ville forstå og være nysgerrig på den andens bevæggrunde, skaber forudsætninger for at mødes.  

Når vi lykkes med at møde hinanden med nysgerrighed og ønsket om at ville forstå, styrkes chancen for at håndtere konflikter, afmagt og misforståelser på en måde, hvor der bliver genskabt kontakt og samhørighed. På den måde styrker vi os selv og andre. Det gælder i alle livets relationer. I familien, på arbejdet, og i professionelle relationer.

Og forståelsen af andre – såvel børn og voksne, går igennem forståelsen af os selv og vores egne reaktioner. 

Lidt om mig

Lidt om mig

Jeg bor i Lyngby med Lars og vores to børn Magnus og Mia Louise. Jeg er oprindelig fra Århus, men er for flere år siden nået til at sige, at jeg har boet i Storkøbenhavn det meste af mit liv. Jeg er glad for at læse bøger, blive inspireret og bader i hav, sø og havepool det meste af året. Jeg elsker kaffe, smoothies og italiensk brød. Derudover er jeg glad for dyr og rideture i skoven og det er blevet en del af min og datterens ferieoplevelser, så tit det lader sig gøre.

Jeg har i 20 år arbejdet med at styrke relationer i institutioner hos enkelte børn, i børnegrupper og personalegrupper. De sidste 6 år har jeg ligeledes arbejdet med relationer og trivsel direkte ind i familier – såvel i min egen praksis som i familiernes hjem.

Jeg er uddannet pædagog fra Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium og har en Pædagogisk Diplom i Psykologi. Jeg er siden uddannet familie- og psykoterapeut fra Kempler Instituttet og har efteruddannelse indenfor neuroaffektiv udviklingspsykologi og hesteassisteret terapi og behandling. Derudover har jeg diverse metodiske kurser indenfor relationsarbejde og neuroaffektiv udviklingsforståelse. Dem finder du her

 

Min egen rejse i at forstå

Den startede da jeg var barn, hvor jeg var en del af en familie, hvor der ikke var ret meget fokus på den følelsesmæssige del og at få skabt kontakt og forståelse. Jeg skulle helst gøre tingene anderledes end jeg gjorde og oplevede at møde meget irritation over min måde at være på.

Det efterlod mig med en følelse af at være forkert. Af ikke at være vigtig og at det jeg havde til verden, ikke var af betydning. Jeg blev optaget af, at det var vigtigt at gøre som andre ville have, hvis man skulle accepteres.

Jeg lagde helt låg på min egen indre stemme i mange år. Og lærte at være dygtig uden at prale eller råbe højt. Den stemme jeg talte med, var den faglige stemme og den fandt jeg en ven i.

I mit arbejde med børn fandt jeg hurtigt ud af, at de børn der interesserede mig, var dem andre voksne fandt irriterende. Dem der løb fra de voksne, dem der kastede ting udover hegnet, dem der kom op og slås og kastede med ting, når de blev frustrerede. Dem der ikke gik med strømmen, dem der gjorde uforståelige ting. Og jeg fandt ud af, at jeg kunne noget værdifuldt ift. disse børn. Jeg valgte derfor vejen som pædagog og kastede mig efter uddannelsen hovedkulds ind i arbejdet med anbragte børn med store vanskeligheder og fik mange syrede oplevelser, som det er svært at forstå for andre end dem, der har prøvet det selv. At blive bidt i armen af 8-årig pige, at putte en 9-årig dreng med sin bamse og godnatsang efter at han har truet alle med at smadre dem og svinget rundt med et stort brædt, eller at få styr på sig selv og genskabt ro i det kaos der opstår, når et barn pludselig råber højt og der flyver legetøj rundt i lokalet og et andet barn stikker af ud igennem vinduet et split sekund efter at alt åndede fred. Jeg mødte afmagten i mig selv, kaos og forvirring på et højere plan. Og høj faglighed med omsorg for børnene i fokus. Jeg lærte hvor meget det handlede om tryghed og hvad vi voksne gjorde og hvordan vi så på børnene.

Jeg skiftede til det almene område som støttepædagog for at arbejde mere forebyggende, og medvirke til, at det ikke gik så galt. Her fandt jeg ud af, hvor mange børn, der også her er i vanskeligheder, fordi de voksne ikke forstår dem eller støtter dem. Jeg mødte skæld ud, irritation, udskamning og en forventning om, at børn gjorde som der blev sagt og så rigtig mange børn, som lærte, at de var forkerte i de voksnes øjne. Jeg var herved tilbage i det, jeg selv havde med mig og gik ind i kampen for at ændre dette. Jeg ville forstå, hvad børnenes intention var. Høre deres stemme. Forstå hvad de havde brug for. Og jeg ville gøre andre voksne nysgerrige på det også.

Og den drivkraft har jeg stadig. 

Det gik dog op for mig, at vejen til at arbejde med det jeg gerne ville, gik igennem at forstå mig selv og mine reaktioner bedre. Så jeg læste videre ad en vej, der talte til samspil, relationer, krop og selvudvikling og mindre til hovedet og den boglige, teoretiske del. Og det var her under uddannelse til familie-og psykoterapeut, at jeg først mødte den forløsning og selvaccept, der kommer igennem at blive set og forstået i en tryg, kontaktfuld relation. Også af de ting jeg ikke var stolt af, ordstrømmen, den hektiske energi, som jeg stadig skal give kærlighed, for at huske at det er en del af det, der er mig og har fået mig til, hvor jeg er i dag. 

Jeg er i dag landet i at udvikling sker igennem accept af mig selv og alt hvad jeg indeholder. Og jeg har lært at stole på processen. Forståelse gennem en vedvarende omsorgsfuld nysgerrighed på mig selv, gør forskellen i dag og jeg er kommet hertil, fordi andre omsorgsfuldt har støttet mig i at se styrken i mig selv og se og forstå den del af mig, der aldrig helt blev forstået som lille. Og forstå de strategier, jeg havde udviklet for at klare mig i det, der var svært.

Det jeg laver i dag

Jeg tror på at vi har alle brug for støtte fra andre for at forstå os selv, da vi ikke kan se, det vi ikke kan eller vil se. Og for at mærke, at vi rykker os og finder fred igennem at dele og udtrykke det der er svært, fremfor at undertrykke eller prøve at fornægte den del af os selv. 

Så i dag arbejder jeg med familier og med fagpersoner, igennem processer, hvor der er fokus på forståelse. Først af forældrene eller den professionelle og deres oplevelse og det de synes er svært. For herefter at kaste lys på barnets eller den andens stemme og forstå, hvad de har brug for. Jeg tror på, at det er den vej, vi kan forandre følelsen af forkerthed og af ikke at være gode nok. Når vi deler det, der er svært i et omsorgsfuldt og støttende rum med fokus på forståelse, sker der bevægelse i det der er svært og opleves fastlåst og der skabes plads og overskud til at forstå andre og støtte dem

I mit arbejde har jeg specialiseret mig i at være nysgerrig på processuelle veje til at se bag om børns adfærd samt forstå vores egen andel i samspillet. Så vi kan oversætte børns sprog til forståelse, der giver mulighed for at ændre såvel måden at være sammen på i familien som den pædagogiske praksis. Dette er afgørende, hvis vi vil lykkes med at skabe mulighed for større trivsel. 

Jeg er på en gang optaget af at skabe selvrefleksion, forståelse af samspil og familiedynamik og tilrettelægge rammer der støtter arbejdet med sig selv uden at nogen gøres forkerte. 

Min tilgang

Jeg er altid helhedsorienteret i og med, at vi arbejder med kompleksitet, når vi skal forandre kulturer og samspilsdynamikker.
Det betyder, at jeg bruger en god kombination af mine erfaringer som menneske og min mangeårige pædagogiske og psykologiske faglighed.

Uanset kontekst så har jeg i alle de udviklingsforløb og opgaver jeg løser, fokus på 3 elementer:

Forståelse af adfærd og hvad der ligger bag.

Kendskab og erfaring med metoder og værktøjer, der matcher den viden vi har.

Personligt ansvar og fokus på egen rolle og indflydelse i de samspil, vi indgår i.

Ingen af disse 3 elementer kan stå alene og ingen af dem har mere betydning end den anden.

Jeg opfatter de 3 elementer cirkulært og når jeg arbejder sammen med jer – uanset om du/I er fagperson, forælder, en familie eller du kommer vedrørende dig selv, så har jeg fokus på at alle elementer bringes i spil og jeg faciliterer en proces, hvor de alle får plads.

Typisk indeholder delen om forståelse af adfærd som symptom undervisning eller inspiration, da det er centralt for den neuroaffektive, mentaliseringsbaserede tilgang. Heri ligger såvel teori, viden om hjernen og hvordan vi som mennesker udvikles i samspil samt værdisæt omkring hvad der er vigtigt i en pædagogisk praksis og i en familie. I mine forløb lægges stor vægt på fællesskaber, glædesfyldt samspil og deltagelse udfra viden omkring behov og nærmeste udviklingszone, da jeg tror på, at det giver os mennesker de bedste muligheder i livet.
Metoder og værktøjer indeholder såvel konkrete redskaber til hvad I kan gøre, procesværktøjer til at understøtte kulturforandring men også helt konkrete aktiviteter og planlægning af rammer, redskaber, de voksnes roller i familien eller den pædagogiske praksis samt tydelige definition af mål med det, der igangsættes.  Dette for at kunne evaluere, hvorvidt det var hensigtsmæssigt og om vi agerede på en måde, der var hjælpsom. Alt sammen væsentligt for at kunne se på helheden og sikre, at alle elementer inddrages. Metoder og værktøjer bygger tungt på det teoretiske fundament, den voksne som karavanefører og ansvarlig for relationens kvalitet. Uanset om vi har at gøre med pædagogik eller familiedynamik.

Selvindsigt og relationskompetence er et element, som jeg vægter højt og som er kendetegnende ved min arbejdsform. Jeg tror på, at der ligger rigtig meget guld gemt i at forstå os selv og vores reaktioner ind i samspillet med såvel børn, kolleger, partner, borgere, forældre etc.

 

Min stil er inddragende og personlig med vægt på legende elementer, interaktion og forståelse af det vi er sammen om.

Læs mere om hvordan jeg arbejder i de forskellige kontekster her

Institutioner:

I mine forløb tager jeg udgangspunkt i neuroaffektive teori koblet med en forståelse af kontekstens betydning og at vanskeligheder opstår heri.

Målet er øget selvindsigt i fagpersoners egne mønstre og at støtte bevidst relationskompetence, som er forudsætninger for at kunne tage ansvar for at tilrettelægge læringsmiljøer, der understøtter alle børns trivsel.

Jeg lægger vægt på interaktive processer, som støtter forståelsen af mentaliseringsbaseret arbejde såvel i samspil med børn som kolleger. Det gør jeg igennem at jeg inviterer til at I som personale indtager forskellige positioner og lever jer ind i såvel jer selv, børnene og hinandens oplevelser og udfordringer. Jeg faciliterer konkrete inddragende processer, vejleder om konkret adfærd og udfordringer, viser eksempler på praksis via video og deltager i hverdagen med børnene samt faciliterer temaer via workshops, der inddrager aktiviteter til at understøtte såvel dialog, selvindsigt og integration af de formidlede temaer. Og jeg viser vigtigheden af at støtte en dialogisk og mentaliserende kultur og at dette kræver bevidst rammesætning såvel pædagogisk som i samarbejdet og dialogen med kolleger.

I familier og med enkeltpersoner:

I mine forløb for familier, er det mit værdisæt med nysgerrighed, inddragelse, proces og selvindsigt, der er bærende. Jeg arbejder med at alle stemmer høres og at alle er deltagende på den ene eller anden måde. I vil opleve mig lægge vægt på helheden, retten til at have det som vi har det og forståelse af, hvad der ligger bag om jeres barns adfærd.

Et familieforløb hos mig udspringer af en relationel forståelse, hvor jeg igennem at dele det jeg oplever i samspillet med jer som familie, støtter jer i at opnå større forståelse af hinandens reaktioner og behov og jeres indbyrdes samspil. Igennem et familieforløb får I en større indsigt i og forståelse af, hvordan samspillet ser ud  i jeres familie.  Jeres børn oplever et rum, hvor det er trygt at være, hvor der arbejdes på at skabe forståelse af hinanden og hvor de får en stemme igennem at blive lyttet til, inddraget og mødt i det, der er vigtigt for dem.