Et samarbejde med mig styrker jeres pædagogiske praksis på flere områder:

  • Udviklingsstøttende relationer og samspil – herunder mentalisering
  • Børnegruppeledelse
  • Legegrupper, der støtter børns følelsesmæssige udvikling
  • Faglig kollegial sparring, som understøtter personaletrivsel
  • Konflikthåndtering, følelsesmæssig regulering og grounding

På alle arbejdspladser – og i særdeleshed hvor der arbejdes med mennesker – kan der opstå uhensigtsmæssige samspil, der hindrer intentioner, mål, udvikling og trivsel. Dette både imellem kolleger, imellem børn og voksne og i børnegruppen.

Når relationer og samspil ikke er anerkendende, opstår der afstand, konflikter, misforståelser og følelsen af ikke at være god nok som man er – både hos børn og voksne.

Det er muligt at få styr på, så I sammen kan gå fra konfliktfyldte relationer til større grad af glædesfyldte og udviklende fællesskaber.

Løsningen er at forstå sig selv og sine reaktioner i samspil med andre såvel børn som voksne og ikke mindst være nysgerrig på de mennesker man omgås og deres intentioner og behov.

Med gode relationer kan vi opnå langt mere professionelt. Vi bliver mere rummelige og klarer vores opgaver bedre, fordi vi i vores fællesskaber og samspil støtter hinanden.

Vi får bedre muligheder for at forstå børnenes behov og intentioner og vi kan bedre være nysgerrig på, hvad der ligger bag adfærden. Herved kan vi langt mere kvalificeret støtte den sociale og følelsesmæssige udvikling og trivsel hos de børn, unge og voksne, som vi arbejder med.

Arbejdsform

Udvikling af relationer og selvkendskab kræver tid og for at der sker varig forandring, der bliver til ændret adfærd, skal processen gives plads. Derfor vil I opleve, at jeg anser proces som en værdi i sig selv, når ønsket er at forandre noget – hvad enten det er i det direkte relationelle samspil eller fagkulturer og pædagogisk praksis.

Processer kan være længere eller kortere men for at ting forankres og integreres, skal der fordybelse til.

Jeg tilbyder derfor udelukkende udviklingsforløb, der strækker sig over tid. Samtidig har jeg altid fokus på det mål, vi sætter, så processen bliver konkret og målrettet og koblet til praksis.

Vigtige elementer i mit værdisæt er nysgerrighed, forståelse og inddragelse og det afspejler sig i den måde, jeg arbejder på.

I et samarbejde med mig inviteres I ind i en forståelse omkring på hvilken måde vi selv har indvirkning på det samspil, vi indgår i som fagpersoner. Hvilke muligheder vi har, hvilket ansvar vi har og hvordan vi kan forstå det der sker.

Trivselscirkel

Jeg arbejder med udgangspunkt i denne trivselscirkel og vægter alle 3 elementer som vigtige.

Såvel for helheden som for at sikre, at vi er nysgerrige på, hvad udfordringen vi står med, består i.

Det sker igennem inddragende processer, hvor vi sammen taler ind i konkrete udfordringer. Det er herigennem, at vi får fat i, hvad der er på spil for os selv, for barnet og for kollegaerne. Og det er herigennem, at I kan forstå hvilke værdier og antagelser, der bevidst og ubevidst ligger til grund for den måde, hvorpå I tilrettelægger praksis og rammerne herfor.

Jeg arbejder på en gang med at bringe jer i spil som fagpersoner og med at skabe en ramme, hvor dette opleves trygt og udviklende. Så vi kan se på praksis på en måde, hvor det vi gør som fagpersoner, kan være hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt ud fra et på forhånd sat mål, en værdi eller vores viden om barnet, dets behov og udviklingsmuligheder i forskellige rammer og kontekster.

Da vi ikke kan udvikle noget udfra antagelser og vi ikke kan se, det vi ikke kan se, inddrager jeg altid alles stemme på en eller anden måde – også børnenes.

Det kan ske igennem min direkte deltagelse i praksis, i form af iagttagelser, cases beskrevet af medarbejdere eller gennem videofeedback.

I processer med jer som personale, inviterer og udfordrer jeg til deltagelse i oplevelsesorienterede øvelser samt analyse og refleksion over jeres egen praksis og triggere i relationsarbejdet i balance med retten til at sige fra og deltage på forskellige måder. Jeres oplevelser og reaktioner bringes i spil fagligt ind i en forståelse af hvad dette kan lære os om fællesskabet, individer og det at være med, samt at sige nej udfra egne grænser og have brug for at blive mødt heri.  

Jeg tror på, at hvis vi kender og accepterer os selv og forstår andre godt nok og samtidig har et fælles udgangspunkt for hvordan vi vil være sammen, så skaber vi de bedste vilkår for trivsel.

Øvelserne bygger på en legende, nysgerrig og let energi, hvor fokus er på glæde, fællesskab og oplevelsesmæssig forankring såvel følelsesmæssigt som kropsligt.

De bringer os i spil med det, der udfordrer os selv igennem at vi mærker vores egne reaktioner.

Herved skabes erfaring med teoriens pointer, forståelsen understøttes og selvindsigt på baggrund af at mærke og forholde sig til egne og andres reaktioner styrkes.

Min inddragende stil involverer også mig selv. I vil derfor opleve at jeg bruger mange eksempler og bringer mig selv og mine erfaringer med relationsarbejde, selvindsigt og tilbagevendende udfordringer i spil. Det gør jeg for herigennem at støtte jeres selvrefleksion og inspirere jer til måder, hvorpå I kan støtte jeres egen selvindsigt fremadrettet. Derved skabes de bedste muligheder for at kvalificere jeres pædagogiske praksis uanset hvilken kontekst I bringer den i spil i.

Andre procesværktøjer jeg anvender er struktureret gruppedialog, walk and talks med et tvist, refleksive individuelle udviklingsplaner, mentaliseringsstøttende sparring i mindre grupper, mindfulnessbaserede øvelser samt løbende bevægelse for at styrke koncentrationen.

Sådan kan jeg guide jer i jeres proces

Deltagelse i praksis

  • De voksnes roller
  • Fællesskaber
  • Relationsarbejde
  • Invitation til deltagelse
  • Analyse af erfaringer
U

Iagttagelser af praksis

  • Nysgerrighed
  • Intention
  • Deltagelse
  • Rammer
  • NUZO

Vejledning i teams

  • Videoanalyse og refleksion
  • Bag om adfærden
  • Værktøjer
  • Inspiration
  • Mentalisering 

Supervision og sparring

  • Kollegial sparring
  • Individuel supervision
  • Selvindsigt
  • Triggere i praksis
  • Relationskompetence
l

P-møder og P-dage

  • Teorioplæg
  • Workshops
  • Procesøvelser
  • Analyse
  • Refleksion

Ledelsessparring

  • Værdier
  • Mentaliseringsstøttende kultur
  • Plads til sparring og refleksion
  • Lederskab af proces
  • Følgeskab i proces

Klar til forandring?

Lyder dette som noget der matcher jer? Book et uforpligtende møde og lad os se hvordan vi sammen kan få søsat mærkbare forandringer hos jer.

Hvad andre siger

“Tusind tak for dit oplæg i går – du gjorde det SÅ GODT!!! God nærværende formidling – flot!!! God ro selv om du havde meget på hjertet – og det nyder jeg jo…. :))”

Daværende leder

Støttekorpset i PPR

“Hej Lena! Det er så dejligt med dine oplæg, og for mig en fin form, at være med på din rejse! Når du undervejs dele dine oplevelser, overvejelser om det ene eller det andet? SKØNT… Jeg har siden du var her i onsdags talt med flere kolleger og i vores snak har vi kunnet tage udgangspunkt i dit oplæg. Det giver gejst og arbejdsglæde!”

Tidligere kollega

PPR/Støtte- og vejlederkorpset

“Vi havde et projekt i vores dagtilbud med overskriften; Pædagogen som Karavanefører – både et projekt rettet mod pædagogisk faglighed og også rettet direkte mod børnenes egen opfattelse. Lena Berit førte os fra de øverste dele af vores hjerne – til ”hands-on” samlinger med vores børn – og fik samtidig fat i vores hjerter. I forholdet til ledelse er det et af tidens mantra, hvordan vi etablerer voksen læring – uden at sende folk ud af huset – det lykkedes rigtig fint her.”

Pædagogisk leder af dagtilbud

Brøndby Kommune

“Alle familier burde have en Lena, som de kunne snakke med om deres børns trivsel. I starten troede jeg, at det var mine børn, der skulle have hjælp, men jeg har jo fundet ud af at det handler om os som forældre. Og hvad vi gør. Det har været helt afgørende for mig.”

Mor til 3

Familiebehandling