Når vi arbejder med vores skygger, handler det om at få øje på og integrere egenskaber hos os selv, som vi ikke vil være med eller som vi ikke tror på, vi selv har i os. Når skygger står i vejen, kan de forstyrre vores reaktioner og relationer. Ved at arbejde med skyggerne hver for sig, kan vi lære at være med det der er og finde mere ro og balance igennem at vi står ved alle dele af os selv.
Jeg støtter voksne i at få adgang til de dele af sig selv, de har sat i skyggen, så de kan finde tilbage til eller skabe sig et liv med mere frihed.
Som certificeret psykoterapeut og shadowfacilitator, kan jeg gennem sessioner fysisk og online hjælpe dig med både at få indsigt i og i højre grad integrere dine skyggesider. Jeg kan give værktøjer til at finde styrken i at acceptere alle sider af dig selv, så du får redskaber til at mestre det, du udfordres mest af ved dig selv.
Hvordan opstår skyggesider?
Skyggesider begynder ofte at forme sig tidligt i livet. Som børn lærer vi hurtigt, hvad der bliver accepteret og hvad der ikke bliver. Hvis du som barn har følt, at en del af dig ikke blev set eller accepteret – måske din vrede, sårbarhed eller noget, der føltes “forkert” – har du måske lært at undertrykke disse sider af dig selv. De gemmes i det ubevidste, og selvom du måske ikke er bevidst om dem, kan de stadig påvirke dig.
Hvordan påvirker skyggesider dig?
Skyggesiderne kan nogle gange komme til udtryk på måder, der kan virke uforståelige. Du kan for eksempel reagere kraftigt på noget, der ikke virker så stort, eller du kan finde dig selv at kritisere andre for noget, du selv skjuler. Det kan skabe følelser af indre konflikt – du føler dig måske splittet mellem, hvem du viser dig som, og hvem du virkelig er.
Hvordan arbejder du med skyggesider?
At arbejde med skyggesider handler om at bringe dem frem i lyset og begynde at acceptere dem som en del af dig. Det kan føles skræmmende i starten, men det er en vigtig del af at finde fred med dig selv.
Når du begynder at arbejde med dine skyggesider, kan du opleve en dyb følelse af lettelse og forandring. Ved at acceptere de dele af dig selv, du tidligere har afvist, kan du begynde at:
Føle dig mere hel: Du lærer at omfavne alle aspekter af dig selv – de positive såvel som de svære.
Skabe indre fred: Du vil opdage, at det ikke længere føles nødvendigt at skjule eller undertrykke noget af dig.
Leve autentisk: Du får mulighed for at leve mere ærligt og autentisk – både med dig selv og med andre.
Lad ikke skyggesider styre din familie
Skyggesider påvirker ikke kun dig, men også dem omkring dig. Når disse sider ikke bliver set og forstået, kan de skabe afstand og misforståelser i familien. Det er vigtigt at huske, at ingen bærer skyld for, at det påvirker dem. Ved at få indsigt i dine egne skygger får du redskaber til at bryde mønstre og undgå at give dem videre til dine børn. Dette skaber mulighed for ro, forståelse og balance – både for dig og din familie.
Klar til forandring?
Lyder dette som et match og ønsker du videre dialog, så kontakt mig for et uforpligtende indledende møde.
Samarbejdspartnere