Når vi som mennesker giver plads til os selv og andre, kan trivsel og fællesskaber vokse.

Jeg støtter børnefamilier og fagprofessionelle, der arbejder med børn i at opnå udviklende relationer, hvor børn og voksne føler sig set, hørt og mødt og hvor der er plads til at være sig selv – alt imens andre også er det.

Når vi mennesker indgår i relationer, både professionelt og i familien, kommer vi i spil med os selv. Det pludseligt at står i situationer, vi ikke ved hvordan vi skal håndtere og møder en adfærd som opleves svært, kan skabe uro i os selv. Vi bliver med andre ord udfordret i det allersværeste. 

Om du er forældre som vil give dit børn det bedst mulige selvværd og en oplevelse af en familie i trivsel eller det er at skabe rammer og tilbyde samspil, der støtter og udvikler de børn og unge du som fagperson har ansvar for, vil jeg kunne vejlede og give redskaber til hvordan du skaber bedste rammer.

Relationer kan gå i hårdknude, så der opstår konflikter, som skaber afstand og ensomhed fremfor kontakt og samhørighed. Dette skyldes misforståelser, det er derfor vigtig at se bag om adfærd i forsøget på at forstå andre.

Hvad er behovet? Afhængigt af hvad vi har med os i rygsækken af ressourcer, viden, selvindsigt og erfaringer med andre og hvor meget støtte vi har til at håndtere vores vilkår, mestrer vi relationer så godt vi kan. 

Hvis vi ikke har den støtte der skal til, havner vi let i afmagt, frustration, forsvar og i at give andre skylden. Det sker både i familier og i institutioner på forskellige måder.
– Uanset bliver børnene taberne! Det er altid de voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet.

På det pædagogiske felt kan det betyde en uhensigtsmæssig samarbejdskultur, vedvarende irettesættelser, ekskluderende praksis eller udfordrende samspil i børnegruppen.

Hos børnefamilien kan det betyde magtesløshed hos forældre over ikke at have ressourcer til at håndtere barnets følelser, et barn mistrives i skolen eller at familien ikke trives i sin helhed.

Børn ses ofte som “problemet” og defineres uden forståelse for eller indblik i samspil og konteksten.

Det sker eks. gennem ord som  ”uopdragne”, ”frække”, “utilpassede”, ”ondskabsfulde”, ”voldelige”, ”umodne”, ”dovne”, “dumme”,”udagerende”, ”umulige” osv.

 Vi kan ikke udvikle os i retning af trivsel og selvværd, hvis vi er negativt defineret, i de relationer vi indgår i.

Det har stor betydning for barnet, at det står ved siden af voksne der støtter barnet og gør deres bedste for at forstå adfærd fremfor at problematisere den. 

 

Forståelse af adfærd

Børn skal ses, mødes og forstås igennem at vi hører deres stemme og forstår hvad de søger at udtrykke. Men det er ikke altid, at børns stemme udtrykkes på en måde, som vi voksne umiddelbart forstår. Vi skal oversætte adfærd og handlinger til intention og behov. Børn har brug for voksne, der er nysgerrige på at forstå dem og deres bevæggrunde bag adfærden.

Jo større mistrivsel og udfordrende adfærd – jo større behov er der for at blive forstået uden at blive negativt defineret. Det er muligt sammen at gå fra mistrivsel, konfliktfyldte relationer og udfordrende adfærd til mere glædesfyldt samspil, forståelse og rummelige fællesskaber, der skaber trivsel.

Gennem nysgerrighed kan vi få et dybt kendskab til os selv og den indvirkning, vi har på de relationer, vi indgår i og de rammer vi skaber.

Sådan kan jeg hjælpe

Fagpersoner og institutioner indenfor relationsarbejde

Styrk dit/ jeres faglige udgangspunkt og få konkrete redskaber til praksis

Styrk din selvrefleksion og faglige stolthed igennem supervision

Familier

Forstå hinanden bedre og få støtte til at skabe et familieliv, der bygger på såvel forskellighed som fælles trivsel.  

Få støtte til hvordan du passer på dit barn og dets selvværd, når det ikke trives i institution eller skole

Personlig udvikling og selvindsigt

Forstå dig selv og dine reaktioner og stå stærkere i dine relationer. 

Få konkret støtte til at sætte grænser og sund vredeshåndtering

 

Jeg tror på, at når vi kender og accepterer os selv og har fokus på at se bag om adfærden for at møde intention og behov – så vokser mennesker og der skabes trivsel.

Hvad andre siger

“Jeg kontaktede Lena, da jeg i hendes beskrivelse af hendes arbejdsfelt kunne se mange sammenfald til mit eget relationsarbejde med børn og deres familier samt institutionspersonale og lærere.

Til trods for at min supervision hos Lena foregik online og vi aldrig har mødt hinanden face to face, formåede Lena hurtigt at få en god, varm og tryg kontakt. Jeg følte mig mødt og turde åbne op for de personlige udfordringer mit arbejde som terapeut kan medføre.
Lena har en sjælden evne til at tune sig ind på hvor skoen trykker og jeg fik allerede under første metaliseringsstøttende supervision, en bedre forståelse for hvor jeg skal arbejde med min selvagens i forhold til det relationsarbejde jeg dagligt er i.
Jeg kan på det varmeste anbefale Lena Berit som mentaliseringsstøttende supervisor.”
Børnefyssen v. Hannah Harboe

Supervision

“Vi havde et projekt i vores dagtilbud med overskriften; Pædagogen som Karavanefører – både et projekt rettet mod pædagogisk faglighed og også rettet direkte mod børnenes egen opfattelse. Lena Berit førte os fra de øverste dele af vores hjerne – til ”hands-on” samlinger med vores børn – og fik samtidig fat i vores hjerter. I forholdet til ledelse er det et af tidens mantra, hvordan vi etablerer voksen læring – uden at sende folk ud af huset – det lykkedes rigtig fint her.”

Pædagogisk leder af dagtilbud i Brøndby Kommune

Udviklingsforløb for fagpersoner

“Alle familier burde have en Lena, som de kunne snakke med om deres børns trivsel. I starten troede jeg, at det var mine børn, der skulle have hjælp, men jeg har jo fundet ud af at det handler om os som forældre. Og hvad vi gør. Det har været helt afgørende for mig.”

Mor til 3

Familiebehandling

Samarbejdspartnere

Klar til forandring?

Lyder dette som et match og ønsker du videre dialog, så kontakt mig for et uforpligtende indledende møde.