På alle arbejdspladser – og i særdeleshed hvor der arbejdes med mennesker – kan der opstå uhensigtsmæssige samspil, der hindrer intentioner, mål, udvikling og trivsel. Dette både imellem kolleger, imellem børn og voksne og i børnegruppen.

Når relationer og samspil ikke er anerkendende, opstår der afstand, konflikter, misforståelser og følelsen af ikke at være god nok som man er – både hos børn og voksne.

Det er muligt at få styr på, så I sammen kan gå fra konfliktfyldte relationer til større grad af glædesfyldte og udviklende fællesskaber.

Løsningen er at forstå sig selv og sine reaktioner i samspil med andre såvel børn som voksne og ikke mindst være nysgerrig på de mennesker man omgås og deres intentioner og behov.

Med gode relationer kan vi opnå langt mere professionelt. Vi bliver mere rummelige og klarer vores opgaver bedre, fordi vi i vores fællesskaber og samspil støtter hinanden.

Vi får bedre muligheder for at forstå børnenes behov og intentioner og vi kan bedre være nysgerrig på, hvad der ligger bag adfærden. Herved kan vi langt mere kvalificeret støtte den sociale og følelsesmæssige udvikling og trivsel hos de børn, unge og voksne, som vi arbejder med.

Arbejdsform og metoder

Udvikling af relationer og selvkendskab kræver tid og for at der sker varig forandring, der bliver til ændret adfærd, skal processen gives plads. Derfor vil I opleve, at jeg anser proces som en værdi i sig selv, når ønsket er at forandre noget – hvad enten det er i det direkte relationelle samspil eller fagkulturer og pædagogisk praksis.

Vigtige elementer i mit værdisæt er nysgerrighed, forståelse og inddragelse og det afspejler sig i den måde, jeg arbejder på.

I et samarbejde med mig inviteres I ind i en forståelse omkring på hvilken måde vi selv har indvirkning på det samspil, vi indgår i som fagpersoner. Hvilke muligheder vi har, hvilket ansvar vi har og hvordan vi kan forstå det der sker. Det sker igennem inddragende processer, hvor vi sammen taler ind i konkrete udfordringer. Det er herigennem, at vi får fat i, hvad der er på spil for os selv, for barnet og for kollegaerne. Og det er herigennem, at I kan forstå hvilke værdier og antagelser, der bevidst og ubevidst ligger til grund for den måde, hvorpå I tilrettelægger praksis og rammerne herfor.

Jeg arbejder på en gang med at bringe jer i spil som fagpersoner og med at skabe en ramme, hvor dette opleves trygt og udviklende. Så vi kan se på praksis på en måde, hvor det vi gør som fagpersoner, kan være hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt ud fra et på forhånd sat mål, en værdi eller vores viden om barnet, dets behov og udviklingsmuligheder i forskellige rammer og kontekster.

Da vi ikke kan udvikle noget udfra antagelser og vi ikke kan se, det vi ikke kan se, inddrager jeg altid alles stemme på en eller anden måde – også børnenes.

Det kan ske igennem min direkte deltagelse i praksis, i form af iagttagelser, cases beskrevet af medarbejdere eller gennem videofeedback.

Arbejdsform med trivselscirklen som metode indeholder undervisning, da det er centralt for den neuroaffektive, mentaliseringsbaserede tilgang. Heri ligger såvel teori, viden om hjernen og hvordan vi som mennesker udvikles i samspil samt værdisæt omkring hvad der er vigtigt i en pædagogisk praksis og i en familie. I mine forløb lægges stor vægt på fællesskaber, glædesfyldt samspil og deltagelse udfra viden omkring behov og nærmeste udviklingszone, da jeg tror på, at det giver os mennesker de bedste muligheder i livet.

Metoder og værktøjer indeholder såvel konkrete redskaber til hvad I kan gøre, procesværktøjer til at understøtte kulturforandring men også helt konkrete aktiviteter og planlægning af rammer, redskaber, de voksnes roller i familien eller den pædagogiske praksis samt tydelige definition af mål med det, der igangsættes.  Dette for at kunne evaluere, hvorvidt det var hensigtsmæssigt og om vi agerede på en måde, der var hjælpsom. Alt sammen væsentligt for at kunne se på helheden og sikre, at alle elementer inddrages. Metoder og værktøjer bygger tungt på det teoretiske fundament, den voksne som karavanefører og ansvarlig for relationens kvalitet. Uanset om vi har at gøre med pædagogik eller familiedynamik.

Selvindsigt og relationskompetence er et element, som jeg vægter højt og som er kendetegnende ved min arbejdsform.

I processer med jer som personale, inviterer og udfordrer jeg til deltagelse i oplevelsesorienterede øvelser samt analyse og refleksion over jeres egen praksis og triggere i relationsarbejdet i balance med retten til at sige fra og deltage på forskellige måder. Jeres oplevelser og reaktioner bringes i spil fagligt ind i en forståelse af hvad dette kan lære os om fællesskabet, individer og det at være med, samt at sige nej udfra egne grænser og have brug for at blive mødt heri.  

Øvelserne bygger på en legende, nysgerrig og let energi, hvor fokus er på glæde, fællesskab og oplevelsesmæssig forankring såvel følelsesmæssigt som kropsligt.

De bringer os i spil med det, der udfordrer os selv igennem at vi mærker vores egne reaktioner.

Herved skabes erfaring med teoriens pointer, forståelsen understøttes og selvindsigt på baggrund af at mærke og forholde sig til egne og andres reaktioner styrkes.

Min inddragende stil involverer også mig selv. I vil derfor opleve at jeg bruger mange eksempler og bringer mig selv og mine erfaringer med relationsarbejde, selvindsigt og tilbagevendende udfordringer i spil. Det gør jeg for herigennem at støtte jeres selvrefleksion og inspirere jer til måder, hvorpå I kan støtte jeres egen selvindsigt fremadrettet. Derved skabes de bedste muligheder for at kvalificere jeres pædagogiske praksis uanset hvilken kontekst I bringer den i spil i.

Andre procesværktøjer jeg anvender er struktureret gruppedialog, walk and talks med et tvist, refleksive individuelle udviklingsplaner, mentaliseringsstøttende sparring i mindre grupper, mindfulnessbaserede øvelser samt løbende bevægelse for at styrke koncentrationen.