Når vi arbejder med vores traumer, handler det om at lære at forstå os selv og vores reaktioner. Traumerne er en del af vores historie, og i stedet for at lade dem definere os, kan vi finde måder at håndtere de triggere og reaktioner, der opstår i hverdagen.

Jeg støtter voksne i at finde vejen tilbage til et liv, der føles mere frit og harmonisk, både for dem selv og i relation til andre. 

Hvad er et Traume?

Et traume er en skade på sjælen – en psykologisk kvæstelse, som opstår efter en meget ubehagelig oplevelse. Det er som om, kroppen og sindet har lidt et voldsomt slag, og det kan være svært at finde ro igen.

Hvordan opstår et traume?

Hvis du har været udsat for en voldsom hændelse, kan det skabe en dyb reaktion i din krop. Traumet kan få dig til at reagere på en måde, der kan være svær at forstå, og du ved måske ikke engang, hvad der har udløst det. Det kan være, at traumet er “skjult” for din erindring, men stadig påvirker, hvordan du reagerer i hverdagen. De reaktioner, der blev udløst dengang, kan blive hængende i kroppen og føre til over- eller underaktivering i situationer, der idag ikke er farlige. Ofte bliver du først opmærksom på det, når det er gået rum tid, og du mærker, hvordan det har sat sig både i krop og sind. Det kan være svært at finde ud af, hvordan du får hjælp, når du føler, at alt er blevet for meget at bære alene – det er her at jeg kommer ind i billedet og kan give dig rette vejledning.

Tag det første skridt mod heling

Det er helt okay at have brug for hjælp. Du er ikke alene. Mange mennesker har været, hvor du er, og ved, hvor svært det kan være at finde ud af, hvordan man slipper af med de tunge følelser.

Med min støtte og den rette traumeterapi kan du begynde at hele og finde vejen tilbage til et liv, hvor du føler dig hel igen.

 

 

 

Som certificeret psykoterapeut samt min uddannelse i Somatic Experience hos Peter Levine kan jeg gennem sessioner fysisk og online hjælpe dig med at få bearbejdet dine traumer. Jeg kan styrke dig i at få adgang til dine ressourcer og støtte din mestring og heling, så du får følelsen af ikke at være styret af din historie.

Tegn på traumer 

Traumer kan vise sig på mange måder. Du kan føle dig overvældet, som om du ikke kan finde ordene eller huske, hvad du tidligere kunne. Mange oplever, at det bliver svært at bevæge sig frit, og at selv helt almindelige opgaver virker som en stor udfordring. Du kan få problemer med søvnen, føle dig helt udenfor eller som om, du ikke længere kan følge med eller være tilstede i egen krop. En følelse af håbløshed kan opstå, og måske føler du en indre vrede, som er svær at forstå. Alle disse tegn kan være et konsekvens af et traume.

Hvad kan forårsage et traume?

Nogle gange kan det være én enkelt hændelse, som er så overvældende og truende, at den overbelaster sindet. Andre gange er det en række hændelser, som langsomt skaber en ophobning af stress, der ender med at skade psyken. I denne kategori ligger også udviklingstraumer skabt i barndommen. Det kan være svært at forstå, hvorfor man reagerer, som man gør. Mange oplever, at selvom den traumatiske hændelse er overstået, hænger følelsen af ubehag stadig ved. Angst, uro og en følelse af at være låst fast kan fylde hverdagen.

Når traumer ikke får den hjælp, de har brug for

Hvis traumerne ikke bliver anerkendt og behandlet, kan de udvikle sig til større problemer som posttraumatisk stress, angst eller depression. Det er derfor så vigtigt at få hjælp til at bearbejde det, der fylder – så du kan finde vej tilbage til roen og følelsen af kontrol over dit liv.

 

Når traumer rammer den enkelte, rammes hele familien

Når du bliver ramt af et traume, påvirker det ikke kun dig, men også dine nærmeste. De kan mærke smerten og usikkerheden, fordi traumet ofte skaber forandringer i dynamikken i familien. Det kan føre til følelser af distance eller forvirring, da alle reagerer forskelligt. Det er vigtigt at forstå, at ingen er skyld i, at traumerne påvirker hele familien. Med den rette støtte kan både du og dine nærmeste finde vej tilbage til balance og forståelse.

Klar til forandring?

Lyder dette som et match og ønsker du videre dialog, så kontakt mig for et uforpligtende indledende møde.

Samarbejdspartnere