Teoretisk forståelse

Teoretisk udgangspunkt for LenaBerit

Nøgleord

I min konsulentvirksomhed er jeg særligt optager af følgende fagbegreber:

  • Mentalisering
  • Neuroaffektiv pædagogik
  • Inklusion
  • Ikke-ekskluderende læringsmiljøer
  • Legens betydning
  • Karavaneførerbegrebet
  • Selvregulering

I det følgende har jeg uddybet min forståelse af disse begreber og sat dem ind i den rammer, som jeg arbejder indenfor i mine forløb og oplæg.

Neuroaffektiv pædagogik

En neuroaffektiv pædagogik bygger på den neuroaffektive udviklingspsykologi, som kombinerer hjerne, følelser og udvikling ved at bygge bro mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Gennem at arbejde med udvidelse af de neurale netværk, kan man understøtte den sociale og følelsesmæssige udvikling og styrke den enkeltes selvreguleringskapacitet.

Når jeg bringer denne forståelse ind i en pædagogisk kontekst, er det fordi jeg oplever, at viden om den treenige hjerne og de sårbarharheder, der kan være i menneskers nervesystem, er central viden for pædagoger. Det øgede fokus på inklusion gør, at vi skal skabe fællesskaber, der understøtter udvikling hos børn, der ofte er i eller har været i udfordrende livssituationer. Det kan en neuroaffektiv pædagogisk praksis være med til.

Rammen for en neuroaffektiv pædagogik:

  • Fællesskaber, der udfra didaktiske overvejelser tilgodeser de konkrete børn/unges behov for regulering, afstemning, tryghed og tilpas udfordring. Så disse får nye og modnende samspilserfaringer, der udvider deres neurale netværk
  • Voksne, der bevidst inddrager viden om tilknytningsmønstre, nærmeste udviklingszone, anerkendelse, positiv ledelse som karavanefører, den tre-enige hjerne, makro- og mikroregulering, deltagelsesmuligheder samt inklusions- og eksklusionsmekanismer
  • Ledelse med fokus på at skabe refleksionsrum samt understøtte personalets selvagens. Forstået som den enkelte medarbejders kompetence til at gøre som man siger og kende sig selv i den henseende, at man kan mærke, føle og tænke klart

Inklusion og ikke-ekskluderende læringsmiljøer

Gennem min tid som støttepædagog, blev der jf. Salamanca-erklæringen et øget fokus på inklusion og det uhensigtsmæssige i, at nogle børn blev ekskluderet og stigmatiseret som følge af den pædagogiske praksis. Siden har jeg været optaget af at finde en pædagogisk vej, som både medtænker konteksten og de enkelte aktørers betydning for fællesskabet, men samtidig vægter individets samspilserfaringer og opvækstmiljø.

Det oplever jeg, at en neuroaffektiv forståelse inspireret af Daniel Stern, Susan Hart og John Bowlby kan bidrage til, når den kobles til en almen pædagogisk kontekst.  Ved at sætte denne forståelse i relation til inklusion, børnenes nærmeste udviklingszone og den voksnes rolle i fællesskaberne, får vi rammen for en pædagogisk praksis, der kan skabe ikke-ekskluderende læringsmiljøer. Derfor henter jeg blandt andet inspiration fra denne tilgang i mine oplæg, foredrag og procesforløb rundt i forskellige pædagogiske kontekster.

Set i en neuroaffektiv kontekst, bygger ikke-ekskluderende læringsmiljøer på et systematisk arbejde med at matche børnegruppens behov, således at de mødes i nærmeste udviklingszone og på den måde gives deltagelsesmuligheder. Der skabes modnende samspil med og for de børn, som udgør børnegruppen, således at der dannes nye samspilserfaringer og ny forståelse af sig selv i samspil.  Gennem disse samspil skabes nye forbindelser og dermed forandring i det enkelte barns hjerne, i kraft af hjernens plasticitet.

Konkret sker det gennem at tilbyde differentierede fællesskaber udfra

  • gruppestørrelse
  • graden af mulighed for kontakt til og derved regulering fra voksne
  • aktivitetstilbud ud fra viden om den treenige hjerne og børnegruppens emotionelle alder

I kan læse mere om de oplæg jeg tilbyder om blandt andet inklusion her.

Se hvilke forfattere jeg er inspireret af her.